Fra slankekur til identitet: bliv en, der lever sundt

Fra at prøve til at være

Der er forskel på at sige »jeg prøver at tabe mig« og »jeg er en, der spiser ordentligt«. Den første sætning handler om en periode. Den anden handler om dig.

Britiske forskere interviewede 34 personer, der havde holdt en stor livsstilsændring i mindst tre år, de fleste efter et vægttab². Et gennemgående træk var et skifte i identitet: De så sig selv som en ny og sundere udgave af sig selv². Et senere studie fulgte 12 personer, der havde holdt et vægttab, tæt i et halvt år. De beskrev et skifte fra at se sig selv som en, der er på slankekur, til at have taget en ny, sund livsstil til sig¹.

Begge studier er små og bygger på interviews, så de viser, hvordan det opleves, og ikke et bevis for årsag. Men mønstret går igen.

Hvad forskningen siger om identitet

En samlet analyse af studier om fysisk aktivitet fandt en tydelig sammenhæng mellem at se sig selv som en aktiv person og faktisk at være aktiv³. Identiteten hang også sammen med større engagement og mere brug af strategier til at styre sin adfærd³.

Ord betyder noget. I et kendt amerikansk forsøg blev folk spurgt, om de ville »være en vælger« i stedet for om de ville »stemme«. Den lille ændring fik flere til at stemme, målt i de officielle valglister⁴. Forskerne forklarer det med, at vi hele tiden passer på vores selvbillede og gerne vil leve op til en identitet, vi sætter pris på⁴.

Små daglige stemmer

Du bliver ikke en ny person ved at beslutte det. Du bliver det ved at gøre det, igen og igen. Hver gang du tager billedet af frokosten, vælger vand frem for sodavand eller går en tur efter aftensmaden, er det en lille stemme for den, du gerne vil være.

Forskning i vaner viser, hvordan det sker. I et studie gentog 96 personer en ny, lille vane hver dag. Vanen blev mere og mere automatisk, hurtigst i starten og så langsommere⁵.

Det vigtigste fund er måske, at en enkelt glemt dag ikke gjorde nogen mærkbar forskel⁵. Du skal ikke være perfekt. Du skal bare vende tilbage. Det samme fandt studiet af folk, der holdt vægten: At tillade sig selv en kontrolleret smutter en gang imellem var en del af det, der virkede¹.

Sådan bygger du identiteten op

• Formulér det som en identitet. Ikke »jeg må ikke spise kage«, men »jeg er en, der spiser kage med glæde om søndagen«.
• Gør det lille. En vane, der tager et minut, er lettere at gentage end en, der tager en time⁵.
• Lav hvis-så-planer: »Hvis jeg kommer sulten hjem, så spiser jeg en skyr først.« Konkrete planer af den slags øger chancen for at nå sine mål markant⁶.
• Tæl stemmerne, ikke kiloene. Hvor mange dage i træk har du logget, gået eller spist grønt til aftensmaden?
• Tilgiv de dårlige dage. En smutter er ikke en ny identitet¹⁵.

Ro i hovedet hjælper

Det er svært at huske, hvem man gerne vil være, midt i en travl dag. Derfor kan det hjælpe at give sig selv et par rolige minutter til at gennemgå sine planer og den, man er ved at blive. På tværs af 94 forsøg havde hvis-så-planer en mellemstor til stor effekt på at nå sine mål⁶.

Det er ikke terapi og ikke en erstatning for hjælp, hvis du har det svært. Det er en måde at holde fast i retningen på. Læs også, hvorfor det hjælper at gøre det sammen med andre.